Et smeltet hjerte
Åh, i aften har Batman, den lille af hundene, lige smeltet mit hjerte igen engang.
Nok er han normalt en hystade, men som Chili har også han sine yderst gode sider.
Derhjemme sover de hvor de vil – dvs. enten i vores seng i fodenden, bag knæene på os eller i deres kasser eller kurve. Sofaen er altid forbudt område – de har deres egen.
Når vi er ude, må de dog nøjes med kassen, for vi vil ikke have dem op i andres senge (og sofaer).
Nu er vi så hos svigerfamilien, og tja – Mic har sovet i 1½-2 timer, og svigerfar er også gået i seng – hundene havde dog ikke fået en nat endnu, da jeg ligger her og sumper.
Pludselig står Batman ved min side, med den gnavesko de stjal hos svigermor igår. Den giver han pænt mig, for han vil lige have opmærksomhed, men mest af alt, en undskyldning for at hoppe op og ligge i sengen..
Desværre for ham, så er det med et blødende og smeltet hjerte jeg pænt må meddele ham at det er “ned” – og så nøjes med at holde skoen mens han gnaver – men nej, det passer ikke herren, han vil så gerne forære mig en gave – og komme op.
Nå, nu har de været ude en tur og fået nat – hvilket jeg også må, så vi er oppe og friske i morgen til festligheden.
Mærkater: Batman, Chili, Svigerfamilie
