I dag var vi til konfirmation (mere om det i et andet indlæg), og der var jo selvfølgelig en masse kram fra både “her og der”.
For år tilbage oplevede jeg noget, jeg vil betegne som en slags ubevidst healing, som gjorde meget ondt i min krop (kræver lang forklaring, men det endte med, at den anden part døde samme dag efter kort og hård sygdom), men i dag var det på en anden måde.
Mange kram fra mange folk, men de fleste af dem var almindelige høflighedskram, såsom til goddag og farvel.
Der var dog disse meget specielle kram, som sidder i min krop stadig. Kram der gav en god varme, en god energi og lykkefølelse.
Hvor er det dog irriterende at det ikke rigtigt er muligt at forklare hvordan det føles, men det er blot så specielt og vidunderligt. Tror desværre ikke at afsenderen selv er klar over det.
Ja, måske lyder det som om det er forelskelse, men det er det bestemt ikke. Hvert af disse specielle kram, gav bare et stort boost, og kunne jeg få flere og dagligt, ville jeg nyde og tage imod dem – dertil er den fysiske afstand dog alt for stor – desværre.
Forestil dig en stor lykkefølelse i maven, og at du kan mærke hvordan det stråler ud i benene, armene og direkte opad mod brystet. En følelse af god energi, der blot strømmer afsted.
Håber dog, at det ikke er sidste gang, jeg at fået disse skønne kram fra vedkommende.
Mærkater: tanker
