Den 1. maj, tog vi os en alternativ dag.. Vi trængte til at hygge sammen udenfor hjemmet. Trængte til en god og afslappende dag, ovenpå nogle ret hårde dage forinden.
Tid til at samle energi sammen, tid til at komme hjemmefra lidt :)
Og hvad gør man så, når man er os?
Jo, vi gik på jagt på nettet for at finde ud af hvor vi ville cache, og endte efter flere søgninger (efter hvor vi ville cache) med at tage til KBH for at cache og holde “kæreste-dag”.
Vejret var det man ofte definerer som “elendigt” – det styrtede ned det meste af tiden og vi var våde fra “start til slut”… på flere måder!
Efter at have parkeret i Fields, efter en “diskussion” om hvorvidt de mon låser af når alt er lukket derinde eller ej, tog vi metroen ind til city. Vi startede med at få lidt at spise, da vi var taget hjemmefra på tomme maver.
Dernæst gik dagen med at søge mere eller mindre på 21 geocacher! Turen var ikke planlagt, men løbende blev den “så går vi den runde”-agtig, lige indtil vi stod med et par næsten flade kørestolshjul..
Så blev der ændret, for nu skulle der lige først findes en tank hvor der var luft til den – der er ikke cykelventiler i dækkene!
Nå, men 21 søgte caches – og de 16 blev fundet :D
Dagen var god – det regnede det meste af tiden, men på den anden side, så var vi sammen, og havde det dejligt – næsten nyforelskede :$
Der var både 1. maj – og i Parken havde Brøndby spillet mod Esbjerg – DET slap vi ikke for at “mærke” eftersom vi kom ind i modgående retning af dem, fra Østerport til Trianglen…
Da vi havde cachet og var på vej til bilen var vi stadig gennemblødte – intet nyt i det, for det havde vi været næsten fra start, og da det holdt tørt, nåede vi ikke at tørre – men nu var det mørkt, jeg var sulten, mættet og træt.
Vel fremme ved Fields fik vi det “grin” vi havde joket med tidligere på dagen…. der VAR låst og spærret af – så nu stod vi ved Fields og kunne ikke få fat i bilen..
AVS.. HVAD gør man så??
Der var 2 muligheder umiddelbart:
Tage toget hjem, stå tidligt op og hente bilen om fredagen?
Eller…. at finde et sted at overnatte.
Vi talte om at tage op nordpå til det sted vi overnattede første gang vi mødtes irl for næsten 10 år siden…
Spørgsmålet var om dette lille sted stadig eksisterede? Og om det var muligt at komme kl ret sent ca – tja, på et tog mod byen, og så ringe til steder for at finde ud af det – for at finde ud af det ikke længere var der – ÆV!
- Nå, vi nåede at stå af på hovedbanegården..
Hvad så nu? Skulle vi tage hjem (ville tage os 1½-2 timer pga. vi ikke bor ved stationen..
Vi endte med at lave et alternativ – nej, vi finder et sted for natten..
DET nød vi vist begge – og Mics grin. da jeg blev så glad for at der var badekar siger vist næsten alt!
Så aftensmaden blev fundet – og så i karret for at ligge og dase, tale, slappe og bare have det godt.
I morges måtte vi så op tidligt og hjem.
Men sådan endte en lille cachetur i kbh, med 16 fundne cacher (og 5 ikke fundne) og en SKØN måde at afslutte en dag på, på trods af. at det ikke lige var sådan planen var.
En tiltrængt dag/oplevelse :)
Mærkater: Geocaching, Romantik, Vandretur