Så kom dagen endelig hvor min ældste søster Tina (23) & Kim (25) bliver viet i Østerlars Kirke.
Ikke nok med at de bliver gift på en, åbenbart, populær dag..
Nej, dagen er nøje udvalgt, fordi de på denne dag også har været kærester i 6 år.
Det er ikke så lidt der er nået på de 6 år.
Marcus fylder jo 4 til november, Jonas er lige blevet 2 i april (på hendes fødselsdag), og … til december skulle nr. 3 gerne melde sin ankomst. Godt de ikke havde et bryllup senere på året, for maven er begyndt at melde sin ankomst ;)
Kim skulle gerne være færdigt uddannet til oktober, og hvornår Tina bliver færdig må tiden, af logiske og naturlige årsager, jo vise.
Til sådan en dag er der jo visse ting der skal være i orden – bla. gaverne, sang og en skjuler… (eller 2 ;))
Skjuleren denne gang, fra os 3 søskende, består af 3 æsker der er sat sammen til en bryllupskage. Den er malet og samlet, så de senere kan skilles ad og bruge de enkelte æsker (derfor også inkl. låg og ikke sat omvendt sammen uden disse) – hvorfor ikke lave det brugbart? (som fx. at pakke gaver ind i store køkkeviskestykker, badelagen mm).
Else var så venlig at hun igår donerede karton og maskine til udskæring af 18 hjerter til “kagen”.
Den egentlige plan viste sig pludselig at være umulig at lave nemlig.
Da “kagen” skal kunne bruges bagefter, og de ikke selv er til for meget “gejl”, skulle denne selvfølgelig også være så simpel som mulig.
Inden den afleveres til “køkkenet”, skal den dog lige justeres, så hjerterne er placeret korrekt i forhold til hinanden ;)
Sangen er printet på Kalket Transparent, noget jeg er vild med, da det lige giver et ekstra “touch”.
Synes at det giver lidt en effekt af “luxus”.
“Deres” font (LoveLight) er blevet brugt som overskrift, mens selve teksten er alm. læsbar – for det kan da godt være at snoede bogstaver ser godt ud, men at læse det i farten i en sang, det går vist ikke, i forvejen kører det jo efter “hver fugl synger med sit næb” ;)
Teksten i sangen blev lavet om dagen efter den var færdigskrevet.
Der var de så “venlige” at vi fik vi at vide, at de ventede sig, og det måtte vi have med i sangen på den store dag ;) 2-3 børn må lige nævnes i farten!
Kortet der følger med gaverne, er en af-art af CrissCross-kortet.
Hvordan jeg har sparet kartonet, kommer der info om efter Pinsen :)
Igen synes jeg at det skulle være enkelt, så et stykke hvidt udskåret papir blev limet på sort karton, 2 lækre blomster med brad igennem…
Kortet indeni, blev i hvid karton, med 2 røde hjerter (hov – det er jo indmaden fra sangskjuleren ;)) – et på hver side af kortet og så rød sværte hele vejen rundt.
Et par kloge ord og en personlig tekst til parret – igen på kalket transparent.
En lille “dims er sat på med 3d-pude og en rød sløjfe (3mm rød organza, samme som deres invitationer, bordkort og bøger i kirken har været igennem).
Det røde giver lige kortet lidt kulør og romantik – for rent sort / hvidt bliver for kedeligt.
Igen – enkelt…

Pingback: :: Annika :: » Bryllup i Rundkirken