Lørdag den 10. Maj 2008 blev det Tina & Kims tur til at gå den lange vej op til alteret og sige ja til hinanden.
Den 10. Maj er en speciel dato for dem – Det var ikke bare en bryllupsdag, men også den dag hvor de har været sammen i 6 år. Læs lidt mere om det i indlægget “En praktisk sangskjuler mm“.
Deres 2 sønner – Marcus på 3½ år og Jonas på 2 år var brudesvende og hvor klarede de det flot.
Drengene var selvfølgelig faldet i søvn i bilen på vej til kirken, så de måtte vækkes på vej ind i kirken hvor de blev båret af Tina og Jens. (Jens er ikke vores biologiske far, men i de 5 år vi har kendt ham er han blevet det på alle måder – han er vores far og børnenes morfar, på alle måder, mere end hvad vi kunne ønske og drømme). Drengene ville ikke helt gå hvor de skulle (kunne man forvente det?) så de gik lige bag mor og alle 3 “mænd” nåede da også at træde på kjolen…
Men ellers sad Marcus helt stille inde i kirken og så så sød ud – han var endda “forvist” fra mormor og helt ned til sin Moster Ann-Kristine..
Jonas, var som sædvanlig “klassens klovn” og han ved at han charmerer sig ind hos rigtigt mange på det. Men på trods var han rimelig stille og ingen ballade – men lidt motion mente han hørte sig til inde i kirken ;)
Efter vielsen, som forløb uden problemer, var det tid til at gå udenfor til flere billeder, hilse mm.

- Og de fik da også ris – drengene ville ikke have taget billeder, men i forsøget på at få noget brugbart kom et lille trick ind – De skulle da kaste med ris på mor og far (Jeg vil ikke høre for det, når de gør det hjemme i stuen til aftensmaden!!) – og DET var sjovt :D
Marcus kastede faktisk ret højt når man tænker på hvorhenne han var i forhold i højden.
De havde valgt at frabede sig at vi andre tog fotos, pånær udenfor kirken (og efter midnat evt).
DET var en super ide må jeg indrømme, da de havde fotografterne “FotoHajerne” på, i det tidsrum. Er helt sikker på at de får rigtigt mange super gode billeder (og film) af både dem selv, og af hele dagen i helhed derfra.
Alle vi gæster, sad nu stille, og der var ikke blitz, “masen” og hvad der ellers kan ske, når vi alle normalt ellers vil have det perfekte billede – som alligevel er over- eller under-eksponeret, ryster, osv.
Glæder mig dog så meget til at se de billeder. og kan jo ikke scrappe rigtigt før der…
Oprindeligt skulle Tina & Kim have kørt i hestevogn, men blot 2 uger før brylluppet blev denne annuleret.
HVAD gør man så??
Tja, det lykkedes dem heldigvis at finde anden transport, så vi kunne vinke pænt farvel i kirken og indtil festlokalerne – for de tog nu afsted med “Fotohajerne” ud i naturen og få taget deres fotos.
(Imens drønede nogle til lokalerne, andre (Ann, Line, Mic og Jeg) tog hjem til Tina & Kims bolig, hvor de 2 sidstnævnte skiftede tøj, mens de 2 førstnævnte lavede alt der var aftalt i deres hjem :D
Selve festen har vi ikke billeder af endnu, så det må vente – og så skal der scrappes.
Tina, Kim, Marcus, Jonas og den lille ny (ja den lille nye er jo aut. med, men heldigvis for genert til at vise sig frem endnu), kommer alle herover i starten af Juni, så der er ikke så længe til vi ses igen – så har vi aftalt at de tager deres bog med (med gaveseddel, personlige hilsener mm) – den skal jo selvfølgelig!! også lige scannes ind ;)
Stort tillykke til dem igen engang – og tak for at vi måtte være med på dagen..
PS: Tak for gaven..
Ja, for ikke nok med at DE fik gaver. Nej, også jeg fik gaver – fra parret!
De kender en af mine laster ALT for godt, så *Fløjte* IGEN engang skal jeg gå den næste lange tid og spise chokolade fra Riccos (som ligger i Sandvig, men også er andre steder nu)… *UHM*
- og det er slankende, for med Riccos i huset, er det “Lidt, men Godt” der hersker :D
