Bornholm – Dag 10
Den 10. dag på øen startede (som sædvanligt) tidligt..
Den gamle skulle til et af de årlige servicetjek hos tandlægen.
Derfor startede vi efter morgenmaden med at køre kl. 7:30. *brrr*
Derfra havde vi planlagt at skulle til Østerlars Savværk bagefter, for at se på deres Bjørne (nå ja, og … finde en cache ;D)
De var nu et smukt syn, disse træbjørne.
Imponerende hvad folk kan med deres hænder!
Dog faldt jeg især for 1 ting dernede… – Hytten.
Synes den er lavet i næsten den bedste “Valhalla-stil”.
Tænk, en lille gæstehytte eller måske kolonihavehus.
Pladst til at sove ovenpå, et lille bord med stole og lidt opbevaringen nedenunder – og en fin terrasse udenfor. Kan man få det bedre??
Kunne dog godt tænke mig en junior-version – altså som legehus (dog så stort at man kunne smide et par madrasser derud ;) – og så skulle stråtaget være gennemsigtigt, så man kunne se stjernerne på himlen ;D – man må vel drømme lidt for meget..)
De havde også tænkt på at døren skulle kunne stå åben uden at smække..
Og de små søde vinduer, og… ja ;)
Derefter skulle vi hente Tina – til en lille skovtur med mors madpakke..
Da vi kom til stedet, begyndte det at dryppe, og jeg orkede bare ikke tanken om vand oppefra i dag, så jeg skyndte mig at foreslå en Rønne-tur i stedet, og vi kørte derfor videre og tog en skøn vandretur igennem noget af den gamle bydel, havnen og endte med en brunch – inden vi vendte snuderne mod bilen.
Vi nåede lige op på torvet, hvor alle huerne var samlet til det klassiske optrin der er hvert år, med dans osv.
Vel hjemme (med Tina), smuttede mor til sin slapper, og vi tøser hyggede alene i stuen.
Kim og drengene kom efter job til spisning, så ud med os alle og hygge på terrassen.
Som sædvanligt, skulle Marcus spille med bolde og cykle!, mens Jonas især var mest interesseret i sandkassen og cyklen i går (og mad!)..
Billederne blev ikke så godt – af ukendt årsag, var der blevet rykket på cam, så den tog efter portræt i stedet for, men hvad hulen.
En sjov ting, er at Marcus længe har kunnet sige sit fulde navn, og nu fortæller han også har Lillebror / Jonas hedder Jonas mellemnavnet Pedersen – så det hele skal med der også! BASTA…
Det sidste nye, er dog at der er kommet 2 nye fulde navne på – næsten da!! ;)
Far mellemnavn Pedersen og Mor mellemnavn Pedersen – men de hedder i hans verden mor og far, ligesom de selv hedder Marcus og Jonas ;)
Jonas, den trold, havde også en charmerende fortælling igang i går da vi spiste..
Hvor var Moster Ann (i følge ham).
“Ann sover” sagde han, lagde hovedet på skrå og lavede de sødeste snorkelyde *gg* Han VED at han kan charmere sig ind “overalt”.. (At Ann så var på job var noget andet).
Marcus derimod vil helst spille bold hele tiden.
Når den havner et forkert sted, er han dog så lusket at det er modstanderens bold (og dermed den person der skal rende efter den).
Han skyder med “glæde” langt forbi de andre, men (især) når trætheden melder sig, bliver han let sur, og så får de at vide at de skal ramme rigtigt – for han vil have bolden lige til den rette placering, for ham… ;)
Nå, da de tøffede, var jeg i bad og så ind i sengen. Hvor var jeg dog bare TRÆT!!
Mærkater: Bornholm, Familien, Geocaching, Hygge, Jonas, Marcus, Vandretur

