Ja, i år må have været “Den Syge Jul” – næsten alle lå syge i dagene inden, og dermed også lidt hængenæb på selve den store dag.
Billedet til venstre, viser hvordan vores Ris a la Mande så ud.
Mens de voksne snakkede, hoppede Ann, jeg og de 2 store (Marcus og Jonas) ud i køkkenet og rørte farver i den – og så på tallerkener med mandel i 1 til de voksne (og vi snød, så de 2 store fik en hver også).
I år var vi så heldige at børnene åbenbart har opført sig pænt i årets løb, så vi fik besøg af julemanden, som havde lidt med til alle i hytten.
Maden var det traditionelle hos os: and, steg “og hele svineriet”.
Derefter rydde af bordet, danse om træet, flere timers gaveudpakning og lidt guf til sidst.
Gaveudpakningen foregår altid ved at der er en der starter med at finde en pakke og give til modtageren… som pakker ud og derefter vælger en ny pakke og giver til den nye modtager – osv.. indtil vi endelig! bliver færdige med det og vi alle er trætte af de mange pakker!
Årets deltagerantal blev 12. Desværre havde vi 1 afbud.
Men vi blev altså 3 børn på hhv. 5 dage, 2½år og 4år og af “voksne” var vi 9 stk imellem 16 og 51år – og så lige 2 hunde.
Hvad jeg høstede??
Af gaver fik jeg en termosovseskål, et billede og en skøn kasse…
Kassen indeholdte: strømper + hjernevrider til Mic, Normann Tragt, Nyker Brøds Gourmet Kiks samt deres Kanel Kiks, Bornholmske Grovkiks, Olier fra Lehnsgaard, 3 gamle bøger (til kort mm), Bornholmsk Honning, 2 poser med gamle knapper, en stak røde og hvide hjerter til næste års juletræ, samt hjemmebrygget marmelade af yngstesøsters svigermor.
Selvom jeg ikke har været kommet i julehumør i år, må jeg erkende at det var ganske hyggeligt den 24.
Mærkater: Familien, Gave, Hygge, Jonas, Jul, Mad, Marcus, Ringsted