Prag kalder igen :)

Slot by night - taget ved en cache på en af de mange små øer i floden. Efter at have tjekket ud i Tyskland, kørte vi mod Tjekkiet, for at være i Prag et par dage (som blev forlænget til lidt flere dage).

Først tog vi en cache på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet, lidt syd for Bad Schandau.
Derefter kørte vi mod Teplice hvor vi tog en hurtig rundtur i det inderste centrum og fik 2-3 cacher.
Til sidst videre til Prag, inden myldretrafikken (og det var slemt nok).

Tårn med kravlende babyer påDa vi ikke havde bestilt ophold i forvejen, kørte vi til en af dem der var slået op hjemmefra og gik ind.. De havde kun til 2 dage, men det valgte vi at tage.

Fint nok sted.
Ligger dog så man virkelig skal op og ned ad bakke for at komme til/fra stedet ;)

Desværre var morgenmaden virkelig “off”.
WiFi på stedet var kun i receptionens areal og virkede ikke… der var dog 1 pc man kunne låne frit, så vi brugte den til at finde næste sted ;)

Ude at spise om aftenen med en vin jeg kunne drikke Værelset var ok, men morgenmaden var som sagt trist. Toastbrød man kunne riste, baguettes man kunne skære i skiver, pålæg var blot ost, honning, marmelade og skinke. Juicen tynd.
Der er hvad man har behov for i princippet, men noget trist. Kagen var den samme mindst 2 dage, for den tørre ende ingen ville have kom ind dagen derpå.

Manden på væggen - sjov kunst. Efter indtjekning gik vi en tur ned i byen, fik lidt mad, cacher, luft og hygge (igen) ;)
Sjovt nok var Prag-dagene alle indrettet sådan :$

Det ene museum vi (igen) ville se, havde stadig ombygning – der åbnes først slutningen af 2010, så måske vi har en tur tilgode til en anden gang? :)

Efter 2 dage det første sted, havde vi fundet et nyt sted (online) i et andet distrikt (5).

Da vi skulle tjekke ind viste det sig at de havde tekniske problemer af en art og måtte logge mange/alle ind på et nærliggende hotel for natten, så vi rendte ned til næste hotel for en nat.
Ganske fint sted dog! Pånær trappen op til receptionen var det fint med kørestolen. Måske kunne man dog komme ind via den dør der er ved elevatoren… Det så vi først om morgenen dog, for da vi tjekkede ind var det mørkt, vi var gennemblødte da det begyndte at regne lige som vi havde spist og var på vej dertil… æv :\

Efter den nat, var det retur til det rigtige sted, og selvom det udefra så lidt “hmmm” agtigt ud, så viste det sig at indeholde overraskelser. Fx. var der internet på værelset både i form af kablet og wifi.
I stedet for TV, var værelset indrettet med fladskærmsmonitor, og med en PC man kunne bruge! Der var også badekar, anede vi vist ikke lige :$ (men det blev bestemt nydt!).

By Night - det var så smukt irl. Den sidste cache-dag stødte vi ind i Elmbæk & Schuleit.
De tullede også lidt rundt i byen, som var deres næstsidste land, ud af 14 på deres lille tur…
En ting der er lidt specielt ved Prag, er at vi mødte en del cachere når vi gik rundt, men dog kun danskere den ene gang (at vi kun mødte et hold danskere var ikke specielt nej ;D)

Da vi netop for i 2 forskellige områder af byen, fik vi også set områder vi ikke var i foråret da vi var her for 1. gang.
Det var dog også noget hårdt (for mic), for lige så snart ud er ude af det inderste centrum går det virkelig OP og NED…

Søndag morgen var det atter tid til at forlade Prag.

Vi kørte mod Brno (hvor der ikke var succes i mere end 2 af forsøgene), men vi så til gengæld en by i en anden stil (og ikke spor turistet).

Lidt mad i et indkøbscenter blev det til, samt at studere deres udstilling som var fascinerende.
Det var “maskiner” men i stedet for stål osv, bestod næsten alt af pap – bølgepap især.
Tandhjul mm – ret sjovt.

Derefter mod Ungarn o det motel vi havde der…

Annika remembered at 14:12
Uden emne
no comments

no comments

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

leave a comment

CommentLuv Enabled