30/3 2010: Denne dag var afsat til Joshua Tree National Park.
Det blev ikke som forventet, men en god dag alligevel.
Turen derop føltes lang, men endelig var vi der.. Ja, og så var det en af rejsens korte ture :$
Vi bevægede os lidt over 400km denne dag, og ca de 15 km var på gåben.
Niveauforskellen var ca 1530m, så godt vi ikke skulle gå fra bund til top i et stræk.
Dagens tur:
Vi startede i besøgscenteret med en lille runde for at læse hvad de havde om parken, købe årskort til nationalparkerne ‘derovre’ og derefter ud på en lille tur for at ‘tage’ en earth-cache, som var super kørestolsegnet.
Så ud i bilen og ind i parken, en lang vej inden man kom til ‘billet-lugen’.
Vi kørte rundt og nogle ting valgte vi at køre forbi i 1. omgang, da vi skulle retur samme vej senere. Vi ville lige nedenom og op, for at tage syddelen til sidst…. Hvad vi ikke stoppede for at se nu, så vi ikke i lyset senere :$
Der var nogle virtuelle som handlede om dem der levede med at finde guld som vi tog, stoppede op for at finde ud af om en af klipperne ‘voksede’ eller ‘blev mindre’. Vi tog en tur udenfor og ind (vandreturen var ikke mulig for os), for at studere ‘Megacrystals’ (ligesom Basalt vi så i Tyskland er de dannet af vulkansk aktivitet).
I NPerne (National Parkerne) ligger der ikke fysiske cacher, men kun earth og virtuelle. Nogle af dem er lette, men earthcacherne især, kan virkelig få de små grå igang. Og det er positivt nok, for man får funderet over den natur man oplever på turen, får lavet en masse små pauser, frem for blot at sidde i bilen.
Solnedgangen nærmede sig, og vi ville gerne ud til en af de steder der ud fra navnet skulle være en god udsigt. Vi kom lige efter, men tidsnok til at få lidt billeder…
DET var koldt – HELT op og det blæste pænt til.. Ingen læ selvfølgelig, men det var flot. Desværre ingen cache på stedet ;)
Så var det tid til at komme hjemad – et par hurtige virtuelle blev taget (earth når det er mørkt er nok ikke sagen), og vi valgte at køre igennem den sydlige del af parken og ud – sikke en LANG tur i mørket :$
Men kommer vi til området må vi starte i syd så vi også får oplevet lidt af den del af parken.
