Abonner på bloggene.

Her er en lille guide i hvordan du kan abonnere på de blogs du vil følge fast med i.
Det er i Google Reader, som jeg synes har nogle fordele, frem for et program på PCen.
Husk at du kan abonnere på meget andet end de blogge folk laver – når der er et lille ikon der fx. står RSS på (blot et blandt mange muligheder), så kan du hente dem ind i læseren – fx. avisernes nyheder.
Nå, men vi må hellere komme igang :)
Husk at klik på de små billeder, for at se dem i større format.

Start med at gå ind på siden hvor du finder Google Reader - opret dig hvis du ikke allerede har en profil hos Gmail eller andre services.

01.gifDerefter vil du se en skærm som her til venstre.

Hvis du går op i højre hjørne, hvor musemarkøren er, og trykker på indstillinger, kan du lige så godt starte med at sætte lidt op i “programmet”.

Du får lige mine indstillinger her:
Indstillinger
Sproget sættes til dansk hvis du ønsker det.
Start page har jeg ændret til “Alle indlæg” – dette gør at når jeg logger på siden kommer jeg helt automatisk til en side med alle indlæg.
Rulle-sporing – har jeg fjernet, men smag og behag.
- Så er det bare at trykke på “Tilbage til Google Reader” lige oven over.

Liste frem for udvidet
Øverst til højre har du lidt muligheder.
Jeg kører med “listevisning” frem for “udvidet visning”.
Det gør at indlæggene er lukkede og man skal trykke for at se hvad der står – synes jeg er rarere, det fylder mindre og er mere ensartet. Når man klikker på et nyt indlæg, klapper den automatisk det andet sammen.

Tilføj en blog 1 Klik på ”Tilføj abonnement”.

Tilføj en blog 2Nu popper der et vindue op, som du kan skrive adressen i.

Midt på skærmen foroven er nu en status.
Gul mens den arbejder på sagen, Grøn når den er ok og.. 
Rød = fejl (slet evt “www.” forrest og “/” bagerst).

Indstilling 2
Nu henter den et vist antal indlæg ind for den nye tilmelding.
Da vi ikke gider se på alle dem vi har læst normalt, trykkes der på “X nye indlæg” – og nu vil de indlæg du har læst være gemt, men kan findes ved “vis alle” eller at søge foroven.

Læs indlæggeneFor at læse et indlæg, trykkes på overskriften.

Nu åbner den sig og man kan læse hele eller starten på indlægget.

Hvis du vil ind på siden – for at læse hele indlægget, eller for at kommentere –  kan der trykkes på den store overskrift, og du kommer ind på siden.

Top på indlæg
Som du kan se i dette eksempel, er der klikket på den nu grå linie (betyder at indlægget har været åbnet af dig) og der er åbnet så man kan læse.
Nedenunder står overskriften som der kan klikkes på for at komme ind på siden.
Foroven er der en stjerne. Klikkes på denne kommer indlægget i en masse for dine “favoritter” inde på siden (stjernemarkerede indlæg).

Bund på indlæg
I bunden af indlæggene, er der denne menu.
Fjern stjerne – giver vist sig selv.
Del – man kan vælge at dele sine indlæg med offentligheden.
Email – send det til en anden.
Marker som læst – klikker du på denne, kan indlægges stå som “ulæst” igen – hvis nu du vil læse den igen senere, men ikke vil have den i favoritter.
Tilføj Tags – Giv indlægget mærkater. Fx. kunne du have en mappe der hedder “Skitser” og når der så er et indlæg med en god skitse giver du den det tag – og er dermed let at finde.

Feed-indstillingerNår der er hentet et nyt feed (eller en ny blog om du vil), kan du indstille lidt.

Jeg vælger altid at omdøbe feedet med det samme, så jeg fx. har personens brugernavn fra forumet – for jeg kan ikke finde ud af det ellers!

Derudover laver jeg “Ny Mappe” hvis den ønskede mappe ikke eksisterer.
Dvs. at der er en mappe med “Scrap”, en med “Aviser”, “DigiScrap”, “Nørderi” osv.

Det er også her du kan fjerne dit abbonnement i farten.
Menuen du ser her, med mappe, omdøb og afmeld, er der kun hvis du ude til venstre på siden har valgt 1 blog.

Rediger Tags / Mærkater

Tags1Nogle gange er et indlæg et, man må kunne finde let igen.
Ud over at søge foroven kan du sætte “tags” på de enkelte indlæg.

For at ændre mærkater på et enkelt indlæg, kan du åbne indlægget og i bundlinien trykke på “Rediger Tags”.
 

Tags2Så kommer der et lille vindue op, hvor du kan skrive de mærkater du ønsker indlægget skal have.
Hvis du allerede har en “mappe” med navnet, vil den foreslå det (og andre) mens du skriver.
Hvis du ønsker mere end 1 mærkat, laver du et komma imellem de enkelte.

Tags4Nu kan du trykke på en af dine “mapper”, som du har ude i venstre side.

Så vil alle de indlæg, der er taggede til den pågældende mappe blive vist .
Husk igen – “alle indlæg” eller “X ulæste indlæg”, det har stor betydning.

Hverdagen

Læse i hverdagenNår der i hverdagen skal læses indlæg, kan du så vælge at trykke på “Alle indlæg” i venstre menu, således at du får alle nye og ikke blot en enkelt blog.
Selvfølgelig kan du vælge en enkelt blog, eller type (scrap, nyheder eller hvordan din opdeling er).

Foroven, over indlæggene, vil jeg anbefale dig at have valgt “X ulæste indlæg”.
Årsagen til dette valg ligger i, at når du har brugt det i lidt tid er der mange læste indlæg – og det tager tid at hente dem ind hver gang.

Opdatere listen.
En anden god ide til hverdagen, er at bruge “Opdater” samt “Marker alt som læst”.

Den sidste er god at bruge hvis man læser nyheder, men ikke lige gider at læse alle de indlæg der er kommet som overskrift.

“Opdater” henter blot de nye oveni (og skjuler dem du har læst), mens “Marker alt som læst” skjuler alle uanset om de er læst eller ej.

Rammer du forkert ved et uheld, så kan du finde dem ved at trykke på “Alle indlæg” eller gå ind i mappen og så vælge “alle indlæg”.

- Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig via formularen på bloggen.

Annika remembered at 17:42
Uden emne
no comments

no comments

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Sorry, comments are closed right now!